Hvad er der i kassen?

’Hvad er der i kassen?’ er lige dele sang og lytteleg. Øvelsen foregår ved, at den voksne har gemt noget, der kan sige en lyd, så børnene ikke kan se det. Og så er det op til børnene at gætte, hvad det er, der har lavet lyden.

Når børnene skal lytte og gætte, er det med til at styrke deres auditive opmærksomhed. Og I kan arbejde yderligere med den ved at snakke om de forskellige lyde, som I hører. Er de eksempelvis lange/korte eller kraftige/svage? I videoklippet til højre er der brugt musikinstrumenter i legen, men alt kan i praksis bruges.

tilbage_2