Nu er det slut for i dag

Ligesom det er vigtigt at have en sang, der markerer starten på musikseancen, så er det også vigtigt at have noget, der markerer afslutningen. Det gør ’Nu er det slut for i dag’. Under sangen ligger børnene på gulvet med lukkede øjne, mens de voksne stryger dem roligt over ryggen.

Ved at slutte på denne måde, får børnene en blød landing efter nogle øvelser, der har krævet megen koncentration. De får mulighed for at fordøje oplevelserne, og de bliver klar til resten af dagen i børnehaven.

tilbage_2