Øvelserne i Mus er go’ materialet er udviklet ud fra baggrundsviden om børn med høretab og den sproglige udvikling hos børn 0-6 år, samt resultaterne af Bjørn Petersens forskningsprojekt ”udvikling af sprog- og musikopfattelse hos CI-børn”, egne og kollegaers erfaringer og viden om musikaktiviteter til børn med høretab, og eksisterende litteratur om sammenhænge og overførselsværdier mellem musik og sprog. De sproglige og musikalske elementer der indgår i materialet er;

Artikulation, mundstimulation og mundmotoriske lege:
Når sproget skal udvikles, er munden, tungen og ganen vigtige redskaber. Sproglyde og bogstavs lyde er sprogets byggesten og frembringes ved aktiviteter i struben, svælget, ganesejlet samt i munden. Af dem kan man sammensætte stavelser og ord i det uendelige til frembringelse af tale – artikulation, og derfor er stimulation af barnets læber, kæbe, tunge og gane vigtig for sprogudviklingen.

Høretræning:
Det at kunne skelne lyde fra hinanden er essentielt for at kunne udvikle et talesprog. Talesproget vokser frem af at lære at lytte og forstå. Et barn med høretab har et begrænset lydligt input, hvilket resulterer i, at det kan være vanskeligt at opfatte og skelne mere komplekse nuancer i lyd,- eksempelvis klang og tonehøjde. Derfor er det vigtigt, at der også er fokus på den musikalske lyttetræning, når man arbejder med at fremme sprogudviklingen hos børn med høretab f.eks. ved at skelne: forskellige klangfarver, kraftigt eller svagt, dybt eller højt, og styrke den auditive opmærksomhed generelt.

Prosodi:
På et tidligt tidspunkt i et barns udvikling har musiksprog og talesprog fælles rødder – fælles grundpiller i form af tonehøjde, tonestyrke, tempo, rytme, betoning og pauser. At udvikle sanser for disse musikalske eller prosodiske grundpiller er af største vigtighed for såvel musikalsk som talesproglig udvikling, ligesom for tilegnelsen af læse- og skriveevnen. (Jederlund, 2003) For et barn med høretab kan det være svært at skelne; tonehøjde, tonelængde og tonestyrke, men gennem specifikke musikalske lege og sange med fokus på at træne prosodien i stemmen, kan man udvikle disse færdigheder.

Rim, remser og sekvens:
Remser eller sekvenser af sproglyde er rytmisk sammenhængende artikulation. Rytmen er på samme tid en forudsætning for, at udtalen fungerer rent motorisk, og for at vi opfatter lydene som en sammenhængende sprogmelodi. ”Gennem rimede vers og remser lærer børn at bruge længere sproglige sekvenser og sætninger, end de selv producerer i deres dagligdagssprog.” (Waterson, 1991). Dette er på samme måde gældende for børn med høretab, blot er det vigtigt, at teksten er tilpasset børnenes talesproglig niveau.

Rytme:
Rytmen hjælper børn til at huske sammenhængen og rækkefølgen af ord i en sang. Sange hvor teksten ligger tæt op ad talesproget, bidrager til sætningsdannelse, og sprog og melodi opleves som en organisk helhed, hvilket vil sige, at rytmen understøtter sproget. I f.eks. rap eller ”tale-sang”, hvor der er mindre fokus på det melodiske indhold, kan man øve timing; f.eks. tryk, pauser, korte og lange lyde. Samtidig er rytmen vigtig for selve artikulationen og en effektiv måde at lære tekster på. (Petersen, 2009). For børn med høretab er det særligt vigtigt, at der er en fast og tydelig rytme i sangene, som både kan høres og mærkes.

Bevægelsessange:
”Krop, sprog og bevægelse hører sammen og udvikles godt i tæt følgeskab. Kropslige læringsprocesser kan understøtte den sproglige udvikling og gøre en leg ud af det, der ellers kan være svært.” (Holst, 2007). Derfor er det også et væsentligt element, når man laver musikalske aktiviteter med børn. Det skal være sjovt, det skal være kropsligt, og det skal være en leg. Samtidig er motorisk træning som at kravle, krybe eller f.eks. spille tromme med begge hænder vigtig stimulation for de områder i hjernen, som børn bruger, når de lærer dansk og matematik i skolen.”Krydsbevægelser, hvor man koordinerer højre og venstre del af kroppen, er utroligt vigtige for læseindlæringen. De træner hjernebjælken, som får højre og venstre hjernehalvdel til at arbejde sammen. Den ultimative hjernebjælkeøvelse er at lære at læse og skrive: At gå fra venstre hjernehalvdels digitale enkeltdele, bogstaverne, til hele ord, sætninger og betydninger i højre hjernehalvdel. Derfor kan krydsbevægelsers betydning ikke overvurderes” (Knudsen, 2008).


Litteraturliste:

  •  Jederlund, Ulf. Musik og sprog. Århus: Forlaget Modtryk, 2003.
  •  Holgersen, Sven Erik. Musik, sprog og krop. Musik og pædagogik/ red. Elsebeth Kirk. Århus: Forlaget Modtryk. 2. udgave, 2006.
  •  Petersen, Bjørn. Udvikling af sprog og musikopfattelse hos børn med Cochlear Implantat. Ph. d. Aarhus Universitet, 2010.
  •  Eir,Hanne og Gregersen, Gitte. Musikken spiller også en rolle. Folkeskolens Musiklærerforening.1 udgave, 2002
  •  Pepper, Jan og Weitzman, Elaine: To skal der Til – sprog og tale. Forlag: Materialecentret, Aalborg 1.udgave – 2.oplag. 2008.
  •  Datta, Gill og Harrigan, Suzanne: Cochlear Implants til døve småbørn – bog 1 + 2. The Ear Foundation. Forlag: Materialecentret, Aalborg. 2009.
  •  Solholt, Søby, Hansen, Klausen: Den sproglige udvikling hos det normalt hørende barn. Aalborgskolen 2006
  •  Nielsen, Marianne Holst: Sprog med det hele. Special-pædagogisk forlag.2007.
  •  Borchgrevink, Hans M. Cochleaimplantat – operer tidlig og gi god oral språkstimulering. Spesialpedagogikk nr. 10/2001. Norge 2001.
  •  Pedersen, Christian Brahe; Mirz, Frank. Da Cochlear Implant kom til Danmark. Dansk Medicinhistorisk Årbog, 2006.
  •  PPR Børn- og familieafd. Middelfart Kommune: Lær at bruge munden – mundstimulation og mundmotoriske lege. Middelfart.dk/Borger/Born0-6 aar/Publikationer. 2012
  •  MED_EL.: Music and young Children with Cis. www.medel.com. 2012
  •  Petersen, Bjørn. Musikalsk høretræning af cochlear-implanterede. www.hoerehandicap.dk
  •  Haven, Anne og Mathiesen, Vibeke Rødsgaard: Daniel Lings seks-lyds test. Dansk Audiologopædi nr.1/2007
  •  Knudsen, Ann E.: Fysisk aktivitet træner børns hjerner til læsning. www.dgi.dk. 2008.

Tak til talehørepædagog Birthe Hyldgaard og talehørelærer Lise Mortensen for inspiration, rådgivning og sparring under udviklingen af materialet.

Musik & grafik:

Tekst og musik: Ylle Krone Sørensen

Lydproduktion: Basement Production

Mastering: Thrane Production

Transskriptioner: Rasmus Birk

Sang: Oline, Sofus og Ylle

Lyttet igennem og kommenteret af CI-bruger: Katrine Gade Christiansen

Grafik og illustrationer: Anders Vognsen

 

 

tilbage_2