Pustesang
For at kunne tale er det vigtigt, at man kan få musklerne inde i munden til at gøre, som man vil. Og derfor er mundmotorisk træning en af de ting, man også skal arbejde med, når man arbejder med sprogudvikling hos børn.
’Pustesangen’ er netop beregnet til at træne mundmotorikken hos børn. Selve sangen bruges som baggrundsmusik, mens deltagerne i legen skal puste til en fjer eller suge af et sugerør. Øvelsen indeholder også et element af fri leg, og den er god at bruge, når børnene har brug for at røre sig lidt og grine sammen.