Rimsang
Formål: At styrke auditiv skelneevne omkring sproglyde og ord der rimer. At øge opmærksomheden på artikulationen – hvordan lyder rimordene – hvordan udtales de – hvordan er mundstillingen osv. på en sjov måde.
Fremgangsmåde: Deltagerne sidder i en rundkreds på gulvet. Den voksne lægger objekter eller billeder af rimordene i midten på gulvet, så ordene understøttes visuelt. Hun har gemt den “rimende halvdel” af ordene. Sangen synges – teksten er fortællende; “rimord er noget der lyder som det samme…”, og rytmen i sangen er tydelig. Ved slutningen af sangen, viser den voksne det gemte “rimord” frem, og børnene skiftes til at finde det ord, der rimer. Når de to ord er fundet, prøver alle at sige dem, og vi snakker om lyden, mundstillingen m.m. Så synger vi de to ord rytmisk i sekvenser – først på halvnoderne (1 og 3) og så på fjerdedelsnoderne (1, 2, 3, 4). Det er som regel sjovt, og børnene får samtidig sproglig erfaring med, at en lille lydændring i et ord gør en stor forskel.
Målgruppe: Børn 5-6 år
Materialer: Rimord i billedeform eller som objekter.